I 2006 etablerede ægteparret Ingrid og Steen Kristensen virksomheden Zibo A/S. Målet var at assistere kommuner og regioner i forebyggelse af tryksår. Sortimentet bestod af nøje udvalgte tryksårsforebyggende madrasser, siddepuder og lejringsprodukter.

I begyndelsen solgte Zibo produkterne, men virksomheden udviklede sig hurtigt til også at omfatte udlejning, vask og servicering af produkterne.

I 2010 etableredes et nyt forretningsområde ”Sense”, der med afsæt i en række kvalitetsprodukter inden for sansestimulering hurtigt udviklede sig til et betydende forretningsområde med en hastigt voksende kundekreds indenfor bl.a. demens, ADHD, stress m.m.

Ultimo 2011 købte Zibo virksomheden Scanbio ApS, der ud over madrasser, tilførte et stort udvalg af kvalitetslejringsprodukter og glide-vendelagner.

Og året efter, i november 2012, køber Zibo virksomheden Athene Healthcare A/S, hvis kvalitetsprodukter supplerede det eksisterende sortiment.

Ultimo 2013 skifter virksomheden navn til Zibo Athene A/S.

1. Juli 2015 etableres det nye forretningsoråde “Turn”, hvor fokus er på lejringsprodukter samt det nye og innovative vendesystem TurnAid.