Korrekt lejring er en vigtig del af tryksårsforebyggelsen, og derfor også en vigtig del af  Zibo Athenes sortiment.

Lejring kan være meget individuel fra patient til patient, men formålet er, udover at ligge komfortabelt, også at forebygge skader, som f.eks. tryksår, trombose og respiratoriske problemer. Er der tale om cerebrale skader kan lejring også skabe god taktil stimulation, som hjælper patienten til at fornemme krop og rum, hvilket giver tryghedsfornemmelse og afspænding.

Ved tryksårsforebyggelse er lejring særlig vigtig og ikke mindst valg af hjælpemidler hertil. I Zibo Athene har vi valgt to kvalitetsserier af specialdesignede puder, som alternativ til de situationer, hvor patienten opstables ved hjælp af almindelige puder, sammenrullede håndklæder etc., som desværre kan fremprovokere eksisterende eller danne nye skader ved uhensigtsmæssigt tryk, shear eller varme.

CareWave og Curea produkterne er fremstillet af kvalitetsmaterialer og nøje udformet så trykpåvirkningerne mindskes, dels grundet valg af fyld, dels via målinger af den mest hensigtsmæssige mængde fyld.

Fordelene ved at anvende korrekt udformede lejringsprodukter er bl.a.:

  • Patienten lejres blødt, men fast.
  • Puderne skrider ikke, men ligger fast.
  • Materialet er elastisk og tillader tilpasning til forskellige morfologier.
  • Der sker ingen unødig varmeophobning, materialet føles køligt og tillader transpiration.